En eller flere Campbells-dværghamstere gående sammen?
Mange spørger, om Campbells-dværghamstere bør holdes alene eller sammen. I naturen lever de i par eller små grupper, og derfor mener jeg, at vi som dyreejere har et ansvar for at give sociale arter mulighed for at udleve deres naturlige sociale adfærd – også i fangenskab.
Langt de fleste opdrættere i udlandet holder deres Campbells i kolonier, netop fordi det er en social livsform, de kender fra naturen. Nogle hamsterier går endda så langt, at de udelukkende sælger Campbells til hjem, hvor de skal bo sammen med andre, og ikke som alenehamstere. Så langt vil jeg dog ikke gå, da nogle Campbells trives rigtig fint alene. Det vigtigste er at tage hensyn til den enkelte hamsters behov og personlighed.
Jeg holder selv mine Campbells i kolonier, opdelt efter køn, og jeg oplever tydeligt, hvor meget de bruger hinanden, og hvor rigt et socialt liv de faktisk har. De opsøger hinanden, kommunikerer og indgår i et socialt samspil, som er spændende at følge. Det er en af grundene til, at jeg mener, vi bør give dem muligheden for at leve socialt, når forholdene er til det.
Selvfølgelig betyder det ikke, at alle hamstere kan sammen. Ligesom med andre sociale dyr, såsom heste, hunde og mus, kan der være individer, som ikke trives sammen eller kommer i konflikter. Men vi ville jo ikke konkludere, at hunde aldrig bør holdes sammen, blot fordi nogle hunde ikke kan enes. Det handler i stedet om at forstå dyrenes behov, skabe de rigtige rammer og være opmærksom på deres adfærd.
Burforholdene skal naturligvis passe til antallet af hamstere, der bor sammen. De skal have tilstrækkelig plads, flere muligheder for at finde mad og vand, skjulesteder og ressourcer, så de kan trække sig fra hinanden og undgå unødvendige konflikter. Det er et fælles ansvar for opdrætter og køber at sikre de bedst mulige betingelser for et trygt og beriget liv.
Hvis to hamstere af samme køn vokser op sammen – fx søskende – er chancerne gode for, at de fortsat vil trives sammen. Det kan også lade sig gøre at sætte en yngre hamster sammen med en ældre, men sammenføringer kræver omtanke og bør ske med hensyn til alder, temperament og social erfaring.
Har man en enlig Campbells, fordi dens burmakker er gået bort, kan man overveje at introducere en ny hamster. Det kan gå fint, men der findes ingen garantier – hver hamster er sin egen, og nogle passer bedre sammen end andre. Derfor er det vigtigt at vurdere den enkelte hamsters temperament og behov.
Kolonihold kræver viden og erfaring
Det er vigtigt at understrege, at man ikke bare selv skal begynde at sætte vilkårlige hamstere sammen, fordi man gerne vil give dem et socialt liv. Hvis kolonihold er noget, man finder interessant, anbefaler jeg, at man kontakter en opdrætter, som selv holder sine dyr i kolonier og har erfaring med at opbygge og vedligeholde velfungerende grupper.
Det er også en fordel, at ungerne får mulighed for at udvikle deres sociale færdigheder, inden de flytter til deres nye familier. Hos mig er det vigtigt, at de får erfaring med at omgås andre hamstere og lære at kommunikere og håndtere mindre konflikter. På den måde får de et bedre udgangspunkt for deres videre liv, uanset om de skal bo i en gruppe eller alene.
Som opdrætter mener jeg, at ansvaret for at skabe de rigtige rammer ligger hos både opdrætter og køber. Det handler ikke om, at alle hamstere nødvendigvis skal bo sammen, men om at give dem mulighed for social kontakt, når det er foreneligt med deres trivsel og sikkerhed.
Vigtigt om dværghamstere uden stamtavle
Har du en dværghamster uden stamtavle, uanset om den er købt i en dyrehandel eller et andet sted, kender man ikke dens præcise ophav. Derfor kan man ikke med sikkerhed vide, om den er en ren Campbells, en ren Vinterhvid eller en hybrid mellem de to arter.
Da ophavet ikke kan dokumenteres, anbefaler jeg ikke at sætte dværghamstere uden stamtavle sammen med andre hamstere. Det gælder også, selvom de umiddelbart ligner samme art. Man kan ikke være sikker på deres genetiske ophav, og der kan være stor risiko for alvorlige konflikter og slagsmål.
Hybrider mellem Vinterhvid og Campbells har i mange år oversvømmet markedet og er desværre hyppigere at finde end dværghamstere af ren afstamning, og man kan ikke nødvendigvis se på hamsterens udseende, om den er en hybrid. Derfor er det vigtigt ikke at tage chancer med sammenføringer, når man ikke kender dyrenes baggrund.
Dværghamstere uden stamtavle bør derfor holdes alene og ikke sættes sammen med andre hamstere. Det betyder ikke, at de ikke har sociale behov, men at man ikke kender deres ophav godt nok til at vurdere, om det er forsvarligt at holde dem sammen med andre.
Hvad hvis de begynder at skændes?
Det er vigtigt at holde øje med adfærden, når hamstere bor sammen. Der kan opstå mindre konflikter, når de skal finde deres plads i gruppen, men det er afgørende at skelne mellem almindeligt socialt samspil og konflikter, der påvirker dyrenes trivsel.
Hvis en hamster gentagne gange bliver jaget væk fra mad, vand eller skjulesteder, hvis den ikke får ro, eller hvis der opstår bid og sår, skal situationen tages alvorligt. Hamstrene skal adskilles, hvis det er nødvendigt for deres sikkerhed.
Bliver du nødt til at skille dem ad, er det ikke en katastrofe. Nogle hamstere trives simpelthen bedst hver for sig. Det vigtigste er, at vi ikke på forhånd fravælger deres sociale behov, men heller ikke tvinger dem til at leve sammen, hvis det ikke fungerer.
Mit ønske er at vejlede købere, så vi sammen kan give hamstrene de bedste betingelser for et godt liv. Det kræver, at vi tager deres naturlige behov alvorligt, skaber de rette rammer og samtidig respekterer, at hvert individ er forskelligt.
